Alle indlæg af Kirstine Nygaard Tkaczyk

Boganmeldelse

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke bliver betalt for at anmelde eller henvise dig til forlaget

Dejlig ny dansk patchworkbog

Patchwork til babyhygge
Af Helene Gravenhorst

Forlag: muusmann
Tekst på dansk
Indbundet
200 sider
Bogen kan købes på www.muusmann-forlag.dk
Pris 250,00 kr.
ISBN 978-87-93575-33-2

I denne hyggelige bog får du 10 babyquilts.

Ønsket med bogen er, at flere unge kommer i gang med at sy, det er et ønske, som jeg selv har haft i mange år.

        

Har du ikke en lille størrelse i familien, blandt naboer eller venner? Foreslår Helene Gravenhorst, bogens forfatter, at du glæder en ung mor og hendes baby med et lækkert patchworktæppe via Mødrehjælpen – faktisk skriver Helene, at hun vil blive glad hvis alle læsere af bogen, vil donere et tæppe til denne gode sag – jeg vil hermed give opfordringen videre.

Ønsker du et slumretæppe i stedet for et i babystørrelse, er der mulighed for at gange materialeforbruget op med 3 eller 4.

Bogen er Helenes anden, hvor den første ”Jeg elsker patchwork” tog udgangspunkt i brugen af speciallinealer, tager denne her udgangspunkt i forskårede stofpakker i charm- og minicharmstørrelse – samt en basis rektangulær skærelineal 6 x 24 inch eller 16 x 60 cm (altså sådan én som alle patchworkere er ejere af – og som alle nybegyndere bliver nødt til at eje). Med udgangspunktet i stofpakker skåret i inch, har Helene fortsat arbejdet med inch gennem hele bogen – der er altså ikke brugt mål i cm i denne bog.

Sværhedsgraden af tæpperne varierer, så både nybegyndere, øvede og garvede patchworkere kan være med. Du kan følge de enkle men fyldestgørende vejledninger, eller du kan finde ny inspiration til selv at arbejde videre med et design. Bogen har praktiske ”mal-selv-sider”, altså tegninger af hvert tæppe, som kan bruges til at farvelægge, så du kan afprøve andre farvekombinationer, inden du kaster dig ud i arbejdet med stof. Desuden er der opsyet flere farvekombinationer af hvert tæppe, så det er op til dig at lege videre med stoffer og farver.

         

Inden vejledningen til hvert tæppe har Helene skrevet en lille historie/indledning til det. Her kan du læse lidt om navnet på tæppet, livet, stoffer og teknik osv.

Bogen bringer flere teknikker og udfordringer. Til et af tæpperne har Helenes veninde leget med stoftryk, du kan se det på billedet herunder.

Du kan se hvordan det færdige udtryk på en halv firkantet trekant (på engelsk ”half square triangle”, forkortet ”HST”), danner et helt nyt mønster, når er flyttes rundt på farverne og stofferne. Hvis du endnu ikke har prøvet at applikere, får du også en lille intro til denne meget populære teknik – og som bonus en beskrivelse af hvordan du syr flotte runde cirkler.

Til slut er der et afsnit om tilbehør både ”need to have” og ”nice to have”. Der er også nogle gode tips. Læs f.eks. et afsnit med den evige diskussion om du skal eller ikke skal vaske dine stoffer inden brug. Hvilke muligheder du har med de mange forskellige markeringspenne der findes og meget mere…

Der er desuden dejlige billeder både af skønne unger og glade farver på de mange tæpper.

Glæd dig selv eller vær med til at sætte en nybegynder igang med at sy patchwork!
God fornøjelse med bogen og babytæpperne!

Anmeldelse af Quilt.dk, Kirstine Nygaard Tkaczyk

Puder med små hjerter

Puder med små hjerter

Af Kirstine Nygaard Tkaczyk

Puderne er syet på symaskine inkl. 0,75 cm sømrum.
Alle mål er inkl. 0,75 cm sømrum.

Brug gerne flere forskellige røde og hvide patchworkstoffer, men hold hver blok i et rødt og et hvidt patchworkstof.

Materialeforbrug til to puder
• Røde og hvide patchworkstoffer, evt. fat quarters eller rester
• Tyndt volumenvliese ca. 45 × 90 cm
• Monteringsstof (kan ikke ses) ca. 45 × 90 cm
• Broderigarn DMC 814
• Hvidt bagsidestof ca. 45 × 110 cm
• 2 stk. monteringspuder 40 × 40 cm

Stofforbrug til en rød hjerteblok
Rødt hjerte
1 stk. 4 × 4 cm
1 stk. 4 × 6,5 cm
Hvid kant
1 stk. 4 × 4 cm
2 stk. 4 × 6,5 cm
2 stk. 4 × 11,5 cm

Stofforbrug til en hvid hjerteblok
Hvidt hjerte
1 stk. 4 × 4 cm
1 stk. 4 × 6,5 cm
Rød kant
1 stk. 4 × 4 cm
2 stk. 4 × 6,5 cm
2 stk. 4 × 11,5 cm

Sy- og skærevejledning
Strimlerne skæres 4 cm som derefter skæres ud i mindre stykker, se under materialeforbrug.

Puderne er meget udstoppet, du kan sagtens tilføje en mini kant rundt om hjerterne inden monteringen.

Pude 1


Du skal bruge 16 blokke, 8 stk. med røde hjerter og 8 stk. med hvide hjerter.

Pude 2


Du skal bruge 12 blokke, 6 stk. med røde hjerter og 6 stk. med hvide hjerter samt 1 stk. ca. 20 × 20 cm rødt patchworkstof.

Applikér evt. i stedet for at quilte de tre hjerter på den røde firkant.

Montering og quiltning
Saml forstykket med den tynde volumenvlies og monteringsstoffet og spraylim eller ri lagene sammen.

Quilt som du ønsker, se forslag på tegningen. Jeg har brugt to tråde DMC garn.

Fjern evt. ritråde. Pres pudestykkerne let.

Montér dine puder med lynlås eller overlap.

Sy patchworkstykket sammen med bagsidestoffet.
Ret mod ret.

Klip lidt sømrum væk i hjørnerne. Vend pudestykket rundt og pres let. Sæt monteringspuderne i.

Download mønster og vejledning her Hjertepuder

Vamset vintertaske

Vamset vintertaske
Af Kirstine Nygaard Tkaczyk

Denne lille taske blev bragt i Quilt.dk nr. 1/2015.

Materialeforbrug
12 stk. 10 × 10 cm uldfilt i forskellige farver
30 × 35 cm uldfilt til bagstykke
60 × 35 cm kraftig fleece til foer
Evt. 60 × 35 cm volumenvliese
Diverse knapper til pynt
Evt. lyslås eller magnetknapper til lukketøj
1 sæt hanke
Matchende quiltetråd eller broderigarn

Måler ca. 27 cm i højden og 32 cm i bredden.
Syet på maskine med 0,75 cm sømrum.
Beskrivelsen er inkl. 0,75 cm sømrum.

Jeg har brugt uldfilt og en kraftig fleece til denne taske, fordi det er nogle tykke materialer, har jeg ikke brugt volumenvliese, men det kan du sagtens gøre, hvis du ønsker lidt mere hold i din taske.

Syvejledning
Sy uldfilt firkanterne sammen i fire rækker med tre i hver, se tegning 1 i pdf-filen nederst.

Skær den ene række over midt på, så du har to stykker som hver
måler 5 cm i bredden, se tegning 2 i pdf-filen nederst.

Sy patchworkstykket sammen, se tegning 3 i pdf-filen nederst.

Pres stykket.

Sy bagstykket til taskestykkets ene side, ret mod ret, på en af de brede sider. Den side hvor bagstykket sys fast bliver taskens bund.

Quilt tasken som du ønsker og sy knapperne fast.

Klip foeret til efter taskestykket. Her er det 2 cm længere end taskestykket, så 1 cm af fleecefoeret ses i toppen af tasken, når den er færdigsyet. Fleecefoeret sys på taskens for- og bagstykke, ret mod ret, på de bredde sider, sy dem sammen så du får et rør.

Taskens og foerets sider sys sammen hver for sig, ret mod ret. Lad et hul stå i foerets ene side til at vende tasken igennem.

Vend tasken rundt, sæt foeret pænt på plads og pres tasken let.

Sy hullet i foeret til i hånden.

Sy hankene fast.

Sy nogle sting i bunden af tasken, så foeret holdes pænt på plads.

Vamsettaske

Style-vil og Quilt Foam

I Quilt.dk nr. 2/2017 bragte vi en beskrivelse af to nye lækre mellemfoer, nemlig Style-vil og Quilt Foam. De kan især anbefales hvis du skal sy kurve, tasker og andet, som du gerne vil undgå falder sammen.

Jeg har leget lidt med ”Style-vil” og ”Quilt Foam”, som er to nye typer mellemfoer, der er lavet af ultralet, formfast men blød skumgummi med noget supertyndt strik rundt om.

Style-vil er fra den velkendte producent af volumenvlies og lignende produkter, Freudenberg. Mens Quilt Foam er et billigere alternativ.

De findes i forskellige tykkelser Style-vil i 5 mm og Quilt foam findes i 2 mm, 3 mm og 5 mm tykkelse. De er ca. 75 cm i breden. Produkterne er lavet af næsten lige dele polyester og polyuretan.

De er supernemme at arbejde med
De tynde varianter er supernemme at skære i. Den tykke på 5 mm, er lidt sværere at skære i – men den er til gengæld nem at klippe i.

Det er meget nemt at sy og quilte med de her produkter som mellemfoer – både på maskine og i hånden.

Der er ingen lim, som skal stryges fast til patchworkstoffet, men det er dog ikke noget problem, de er ikke
levende og glider ikke så nemt rundt på patchworkstoffet. Strikken griber nærmest fast i stoffet.

Produkterne kan vaskes ved 30 grader. Og da de er hvide eller råhvide, smitter de ikke af i vask.

Jeg er helt VILD med de her nye mellemfoerprodukter og kan varmt anbefale dig at prøve en af dem, næste gang du skal sy en taske eller andet, du gerne vil have holder faconen.

Se evt. Bøgelund Patchworks smarte toilettaske på side 40 og min taske med blomster på side 4 – begge i nr. 2/2017.

Du kan købe Style-vil og Quilt Foam i din lokale patchworkbutik.

 

Style-vil:foam

Juletræsbroderi

Du får mønsteret på juletræsbroderiet her.
Du skal bruge DMC broderigarn guld E3821, brun 838, mørkegrøn 935 og olivengrøn 732

Topstjernen er broderet med en enkelt tråd – resten med to tråde.
Al tekst er broderet med bagsting.
Teksten til stammen er broderet med brun tråd. Teksten til træet er broderet per linje skiftevis med mørkegrøn og olivengrøn. Topstjernen er franske knuder broderet med guld.

God fornøjelse.

Juletræ_broderi

Sovemaske og pude

Her kan du downloade mønster på sovemaske og pude.

img_8921

Materialer til sovemaske

• 10 × 25 cm stof i farve 1

• 10 × 25 cm stof i farve 2

• Lidt stof til applikation

• Lidt Steam-A-Seam til applikation

• 15 × 25 cm til bagsidestof

• Ca. 35 cm elastik i 5-10 mm bredde

Materialer til pude

• 20 × 110 cm stof i farve 1

• 20 × 110 cm stof i farve 2

• 45 × 45 cm tyndt volumenvlies

• 45 × 45 cm mellemfoer (ses ikke)

• 2 stk. 30 × 45 cm til bagsidestof

• 1 stk. monteringspude 40 × 40 cm

Syr du en sovemaske og en pude i de samme to stoffer, kan du ”nøjes” med 20 × 110 cm af hver farve til forstykkerne.

img_1447

Vejledninger

Syet på maskine inkl. 0,75 cm sømrum, som er med i beskrivelsen. Applikeret i hånden. Syet på maskine inkl. 0,75 cm sømrum, som er med i beskrivelsen. Applikeret i hånden. Syet på maskine inkl. 0,75 cm sømrum, som er med i beskrivelsen. Applikeret i hånden.

Syet på maskine inkl. 0,75 cm sømrum, som er med i beskrivelsen. Applikeret i hånden.

Sovemaske

Måler ca. 10 × 20 cm.

Skære- og syvejledning

Skær 9 stk. 5 × 5 cm af stof 1 og 9 stk. af stof 2.

Sy kvadraterne sammen skiftevis, 3 × 6 kvadrater.

Pres stykket.

Applikation

Tegn applikationsdelene op på Steam-A-Seam, klip dem groft ud.

Stryg Steam-A-Seam på bagsiden af stoffet. Klip dem ud i stregerne.

Stryg delene på patchworkstykket og applikér dem fast med tungesting.

Montering

Maskemønsteret er uden sømrum. Tegn det op på vrangsiden af bagsidestoffet.

Sæt elastikken fast med nåle ved x’erne, med enderne ca. 1 cm ude i sømrummet på retsiden af bagsidestoffet.

Læg patchworkstykket ret mod ret på bagsidestoffet. Hold de to lag sammen med nåle. Sørg for at elastikken ikke kommer ud i sømmen.

Sy i stregen, sy evt. et par gange ved elastikken, lad en åbning stå til at vende igennem.

Vend og sy åbningen til og pres masken let.

img_8942

Pude

Måler 40 × 40 cm.

Skære- og syvejledning

Skær 18 stk. 8,5 × 8,5 cm af stof 1 og 18 stk. af stof 2.

Sy kvadraterne sammen skiftevis som til masken, men her skal stykket være 6 × 6 kvadrater.

Pres stykket.

Saml stykket med tynd volumenvlies og mellemfoer, hold lagene sammen med spraylim eller risting. Quilt som du ønsker.

Pres pudestykket let.

Tag de to stykker til bagsiden. Pres en fold på 1 cm på hvert stykke på den korte led.

På det ene stykke til bag-siden presses yderligere en
10 cm fold, så det måler ca. 19 × 45 cm.

På det andet stykke til bag-siden presses yderligere en
5 cm fold, så det måler ca.
24 × 45 cm.

Sy folderne fast med en stikning.

Læg bagsidestykkerne så de overlapper hinanden, begge med retten opad og folderne på midten. Sæt nåle i.

Sy 8-10 cm ind i hver side der hvor stykkerne overlapper hinanden.

Læg pudestykket og bagstykket sammen ret mod ret. Sæt nåle i og sy dem sammen hele vejen rundt.

Vend pudestykket, pres det og sæt monteringspuden i.

sovemaske_pude